Doña Lola resortet

Doña Lola er et ferieresort beliggende i Mijas/Calahonda, lidt vest for Fuengirola. Der er ca. 30 km til Malaga lufthavn.  Resortet ligger lige ned til Middelhavet – fra lejligheden er der 75m til havet. Bebyggelsen er lav  og består af separate huse med 6-10 lejligheder.  Resortet er smukt beplantet med eksotiske blomster og planter, palmer og pinjetræer og små søer indimellem, og der går hele tiden gartnere rundt, som holder det hele vedlige.

Derudover er der alle de faciliteter man kan ønske sig. Først og fremmes et dejligt stort pool område med liggestole og parasoller,  pool bar og restaurant.  Der er i samme område en decideret børnepool. Dette område er til fri afbenyttelse for vore gæster. I et andet område er der et stilleområde med voksenpool, hvis man ønsker helt ro og fred. Dette kan benyttes mod betaling.

Der er 2 tennisbaner i fuld størrelse, indendørs svømmehal, fitness og wellness center med alle moderne maskiner, jacuzzi, sauna og dampbad. Ja der er sågar mulighed for at få massage, manicure osv.

I området er der adskillige restauranter – i Doña Lola alene 8-10 restauranter – så der er gode muligheder for at gå ud og spise og drikke en flaske vin uden at skulle tænke på bilen. Vi har prøvespist en del af dem og giver vore anbefalinger på vores gæsteside